Fra økologiske kollektiver til kæmpe landbrugsenheder

CMN maskintec A/S gør ikke meget væsen af sig i hverdagen.

Fra adressen på A.C. Hoppesvej ved Hvidbjerg på Thyholm, en nu nedlagt landbrugsejendom, har Claus Nygaard og hans team alligevel formået at slå deres navn fast både nationalt og internationalt med en avanceret maskinpark udviklet primært til det økologiske landbrug.

Det startede meget beskedent med udvikling af udstyr til ukrudtsbekæmpelse for økologiske kollektiver og er i dag en millionforretning med forhandlere i 7 lande og igangværende udvikling og et kæmpe potentiale i Østeuropa og Baltikum.

Innovation sikrer markedsandele
Claus Nygaard startede sammen med en medstuderende en mindre virksomhed, hvor de hjalp landmænd med maskinløsninger, der på det tidspunkt ikke fandtes på markedet.  De økologiske kollektiver var på udkig efter løsninger med mekanisk ukrudtsbekæmpelse for at undgå sprøjtemidler.

I dag er økologi alt andet end eksotisk og Claus Nygaards virksomhed er fulgt med hele vejen. Selv om ejeren fremstår som en beskeden og nedtonet mand, er hverken maskinparken, innovationen eller forretningsmodellen det. Med sine specialudviklede radrensere med et vingespænd på op til 24 m, flere unikke patenterede løsninger, og kunder, der håndterer ejendomme på op til 10.000 Ha, er Claus Nygaard nået lang siden sin beskedne start i en lejet lade og smedeværksted uden for Århus i 80’erne .

Det er også anerkendt i branchen, hvor virksomheden senest opnåede flere stjerner på Agromek for sin innovation på radrensere og fik rosende ord som ’gamechanger’ med på vejen.

Fra eksotisk til unik

Jeg har aldrig selv været landmand, men jeg har under mine studier boet på en landejendom og fulgt med i den daglige drift. Så en kammerat og jeg var så småt startet op med at bygge mekaniske baserede landbrugsmaskiner i en lejet lade og værksted nede på Århus kanten. Dengang var økologisk landbrug meget eksotisk og slet ikke udbredt som det er i dag.

Det ændrede sig dog med tiden da nogle af de store godser også stillede om til økologi. Her var bl.a. Fussingø Gods og Carl Kirk Iversen et af foregangsmændene. Et af kimene til den store succes mener Claus ligger i en udtalelse fra Iversen dengang – at CMN maskintec A/S var de eneste der duede. Det var den bedste reklame man kunne få, og gav virksomheden et unikt rygstød på det danske marked.

Thyholm kalder
Efter nogle år på Århuskanten overtog Claus Nygaard forældres ejendom, og flyttede virksomheden til Thyholm til den fædrene gård. Her var både lader og jord, som kunne bruges, til at teste maskinparken af og udsigt til stabil arbejdskraft fra lokalområdet.

Maskine paa mark Struer erhvervsforening Maskine sort Struer erhvervsforening

I dag er der 7-8 mand ansat. Det er hovedsageligt er svejsere, smede og montører og Claus Nygaard er hele tiden på udkig efter flere medarbejdere. 60% af omsætningen går til eksport, da det danske marked efterhånden er mættet.

- Vores kerneforretning er vores radrenser, hvor vi skiller os ud fra andre, fortæller Claus Nygaard. Vi har indført intelligent styring med sensorer, som betyder at vores maskiner er mere skånsomme for afgrøderne, og så kan vi justere tanddybden hydraulisk alt efter den jordsammensætning, man renser. Her er det selvfølgelig også ganske praktisk, at vi nu er på en gård med jord til, hvor vi kan teste vores maskiner af i virkeligheden.

Lokalt baseret men internationalt perspektiv

Maskine roed Struer erhvervsforeningMaskine sammenfoldet Struer erhvervsforening

 

 

 

Virksomheden har egne distributører i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Letland Tyskland og Østrig og er i gang med at udvide i de øvrige baltiske lande samt Polen og Rumænien.

Selv om vi har et internationalt udsyn, får vi lavet mange dele rundt omkring ved lokale leverandører i det vestjyske. Vi får malet hos nogle faste leverandører, som vi har tillid til, og så monterer vi det hele her hos os og får det afskibet til kunderne.  Vi bruger fortrinsvis lokale leverandører, hvor det er muligt, det er både nemt og pålideligt.

CMN maskintec A/S fører i dag et full-line produktprogram til mekanisk renholdelse og ukrudtsbekæmpelse på alle typer landbrugsarealer.

 

Læs også omtale efter Agromek 2022 i maskinbladet her:

https://www.maskinbladet.dk/artikel/77882-stjernestov-og-game-changer-til-vestjysk-maskinproducent#Teknik

 

 

Andre nyheder

Museet laver et scoop

Struer Museum har virkeligt lavet et scoop, vi nok alle sammen får gavn af i fremtiden. Museumsdirektør Helle Sigh fortæller: “Vi kan simpelt hen ikke

Nyhedsbrev #7, 2024

Læs bl.a. om medlemsmødet på havnen og ny spændende workshop om CO2 regnskab i nyhedsbrevet her  

Nye medlemmer

TAG GODT IMOD… Forsommeren har budt på to nye medlemmer i Struer Erhvervsforening. Vi siger velkommen til CBRE Teknisk servicepartner repræsenteret ved Torben Bertelsen og

Har du input til os

Har du informationer, nyheder, eller omtale, der kan være af interesse for Erhvervsforeningens medlemmer, er du meget velkommen til at tage fat i os. Så vil vil sørge for historien bliver spredt her på siden.

Kontakt:  kom@struererhvervsforening.dk