Båltale Østre Strand 23. juni 2024
For lidt over en uge siden stod jeg i Allinge på Bornholm til årets Folkemøde. Her kom jeg tilfældigt forbi en koncert med Fangekoret hvor fanger og løsladte fra forskellige fængsler synger sange sammen, som de selv har skrevet.
Jeg stoppede op og ville lige høre den første sang.
Så stod den første frem:
Hej, mit navn er Keld, jeg er 45 år og har siddet inde i 12 år. Jeg har to børn, jeg ikke har set ret meget, min sang er dedikeret til dem. Og så gav de 20 mænd den hele armen.
Næste var en rap om en alkoholisk far og om at starte med at ryge hash som 12-årig.
Og så var der Kim, som havde været kriminel i 25 år, men var gået under radaren, indtil han blev fanget og fik en dom. Og som besluttede i fængslet, at han måtte lægge sit liv om. Hans sang hed Turning Point. Og sådan fortsatte det.
Det var bevægende og jeg måtte tørre øjnene, da jeg gik derfra to timer senere.
Det var mænd, som havde lavet store fejltrin i deres liv, som havde eller var i gang med at udstå deres straf. Men det, som var bevægende var, at de gennem sangen oplevede at komme i godt humør, at finde et frirum, og fik lidt mere håb og lys ind i deres liv.
Deres dirigent, Louise Adrian, har kørt koret i over 30 år med et kæmpe engagement og hun set mændene som mennesker og ikke fanger og med fangernes egne ord, gjort dem til lidt bedre mennesker. Hun havde simpelthen givet dem lyset og livsgnisten tilbage.
I aften er det netop lyset vi fejrer her ved midsommeren. Vi står vi her sammen omkring bålet, et symbol på lyset og håbet, der lyser op i mørket. Bålet minder os om, hvor vigtigt det er at bringe lyset ind i vores hverdag og vores fællesskab.
Bålet, som nu flammer op foran os, symboliserer ikke blot sommerens varme og lyse nætter, men også den indre flamme i hver enkelt af os, som kan tændes, når vi engagerer os og gør en forskel i samfundet.
Og vi kan alle gøre en forskel. Det behøver ikke være store handlinger; selv små handlinger kan sprede lys og glæde. Det kan være at lytte til en ven, der ikke har det godt, at deltage i frivilligt arbejde, eller blot at være til stede for dem, der har brug for det. Ved at engagere os i vores samfund og ved at vise omsorg og medmenneskelighed, kan vi tænde lys i mørket.
Noget andet, der var inspirerende på Folkemødet, var de mange dialoger på tværs af unge og ældre, mellem SF’ere og Venstrefolk, mellem dem for og imod en sag. Man kan mene meget om Folkemødet, men slående er det, at her mødes folk ansigt til ansigt og ikke bag hver deres skærm. De ser hinanden i øjnene. Og debatten er livlig og respektfuld. Ja, jeg blev nærmest helt optimistisk på demokratiets vegne og det sker, indrømmet, ikke så tit, at man bliver det!
Vi lever i en tid, hvor samtalen ofte er under pres. Medierne og sociale platforme fylder vores hverdag med brudstykker af information og meninger, og det er let at miste den ægte dialog. Men her, omkring bålet, kan vi se hinanden i øjnene, tale sammen, og virkelig lytte til hinanden. Det er i den ægte samtale, vi kan finde forståelse og respekt, selv over for dem, vi måske er uenige med.
Det er i også i dialogen, vi bygger tillid. Tillid til hinanden, til vores samfund og til vores fremtid. Jeg vil gerne opfordre til, at vi skal turde engagere os, turde lytte mere og dømme mindre. Her i Lydens By kunne vi jo for eksempel sige, at her lytter vi til hinanden. Ja, her lytter vi simpelthen højere end andre steder.
En sidste ting, jeg tog med mig hjem fra Folkemødet, er den åbenhed, jeg oplever hos folk. Når man dumper ned ved siden af nogen på en bænk med en sandwich i hånden, så taler man faktisk sammen. Spørger hvor hinanden kommer fra. Hvorfor man er på Folkemødet. Om hvad man har oplevet. Der er sådan en oprigtig interesse i hinanden. Jeg registrerede, at man taler sammen, ser hinanden i øjnene og ikke bare sidder og stener med hver sin mobiltelefon.
Måske skulle vi her i den lyse tid lægge mobilen lidt mere væk. Helt slukke mailen i ferien og være nærværende for dem vi er tæt på. Teknologien stjæler ofte vores opmærksomhed og kommer imellem os. Imellem os og vores børn. Imellem os som par. Imellem os som venner.
I den hverdag vi har med skærme omkring os, skal vi aktivt tage et valg om, at vi vil skabe plads til ægte nærvær og samtale. Ved at gøre det kan vi virkelig lade lyset og nærværet komme til.
Så lad midsommeren, bålet og lyset inspirere os til at
- Tænde lys for andre
- Lytte mere
- Være mere nærværende.
